Om ‘Så er det nu: Gør valget grønt’

_________________

Formålet med initiativet ‘Så er det nu: Gør valget grønt’ er at gøre det kommende folketingsvalg grønt. Sammen med alle de borgere der vil, vil vi sætte klima, natur og miljø øverst på den politiske dagsorden.

Vi mener, at politikerne skal forpligte sig på at arbejde for grønne, langsigtede løsninger på klimaudfordringerne. Derfor har vi startet en kampagne frem mod folketingsvalget, som skal gøre det let at engagere titusinder af mennesker i arbejdet med at præge den politiske diskussion i en mere grøn retning.

Vi mener, at vi her og nu skal iværksætte den nødvendige omstilling af vores samfund, for at undgå at den globale opvarmning overstiger 1,5 grader. Vi skal sikre at vores produktion og forbrug sker i fuld balance med naturgrundlag, klima og dyreliv. Danmark skal gå først i den grønne omstilling og vise, at det er muligt at finde de nye løsninger. Vi skal beskytte vores vand - både vores drikkevand og verdenshavene. Og vi skal bevare et stabilt klima og varieret dyre- og planteliv. Vi skal sørge for, at de næste generationer også kan nyde den summende humlebi, den sky hare og havørnens brede vingefang.

 

Sådan skaber vi forandringen nu

 

Lægger målrettet pres på politikerne

Vi arbejder målrettet for at sætte klima og natur øverst på den politiske dagsorden og sikre, at så mange af de kommende folketingsmedlemmer som muligt forpligter sig på at arbejde for kampagnens tre mål om klima, naturareal og drikkevand. Vi går efter klare og konkrete forpligtelser fra så mange Folketingsmedlemmer som muligt.

 

Er meget mere end en underskriftsindsamling

Kampagnen er startet som en underskriftsindsamling for at samle så mange borgere, som muligt, der ønsker at gøre valget grønt. Men underskrifterne er blot begyndelsen. Med underskrifterne har vi en database på titusindvis af borgere, som vi kan engagere til at lægge yderligere pres på politikerne. Dels gennem en “prik-en-politiker”-hjemmeside, der tillader underskriverne at sende en hilsen til deres lokale politikere og bede dem forpligte sig på kampagnens mål. Dels ved at opfordre dem til at deltage i vælgermøder og forpligte politikerne ansigt til ansigt.

 

Er en bredt forankret grøn alliance

"Så er det nu" er startet som et frivilligt borgerinitiativ. Men vi skal ikke være endnu en grøn forening, der konkurrerer med allerede etablerede organisationer og initiativer. Tværtimod er vores mål at skabe en bredt favnende platform, der kan samle borgere og organisationer til at arbejde sammen om at lægge fælles pres på Folketinget. Der er allerede mange grønne organisationer i Danmark, der hver især har deres tilgang til klima, miljø og natur. Med deres egne mærkesager, medlemsinteresser og arbejdsmetoder. Nogle organisationer – som Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove – har besluttet at gå fuldt og helt ind i kampagnen - med et større støttebeløb og aktiv kommunikation til både omverden og medlemmer. Andre vælger at deltage på andre måder:

 

 

Men fælles er, at alle organisationer, der bakker op om kampagnens mål, kan stå som medafsendere med deres logo og navn på hjemmesiden. Jo flere vi er, jo stærkere står vi.

 

Fortsætter efter valget

Selvom kampagnen hedder “Gør valget grønt”, så slutter “Så er det nu” ikke når valget er overstået. Vores ambition er at bygge en bredt forankret grøn alliance og kampagneplatform, der kan stille den nye regering til ansvar og lægge et samlet pres på konkrete politik-indsatser for at sikre, at vores tre mål bliver indfriet. Hvordan denne alliance skal opbygges organisatorisk være bygget op og hvordan de enkelte deltagende organisationer får indflydelse på udviklingen, er endnu ikke fastlagt. Som frivilligt borgerinitiativ lægger vi i høj grad skinnerne mens toget kører.

 

 

Hvem er vi? ...altså ud over dig :)

__________________

Så er det nu-initiativet drives af frivillig arbejdskraft som et åbent netværk og er ikke knyttet til noget politisk parti. Alle der kan bakke om initiativets mål er inviteret med til at tage del i vores aktiviteter. Hvis det der er dig, så kan du hurtigt komme med ved at skrive under og gribe de invitationer til handling, du får i e-mails fra ‘Så er det nu’.

Nedenfor kan du se, hvem der har startet det hele, for at invitere dig med.

 

Anbefalere af underskriftsindsamlingen:

Susanne Mieth Andersen Pensionist; Annie Nicolaisen freelance journalist/pensionist; Gitte Ladving Fleksjob med rengøring; Marie Chimwemwe Degnbol Konsulent, foredragsholder og facilitator; Monika Lillelund Dybro Olsen Sygemeldt; Flemming Torsten Sørensen Idrætskonsulent; Vagn Kjær-Hansen Elektroingeniør; Birthe Rosenfeldt Dramaturg; Cathrine Hartung Business developer; Jessie Seehuusen Pensionist, tidligere pædagog; Henning LundRadiooperatør; Lars Ravn-Jonsen Lektor; Hanne Wind-Larsen Biolog; Anne Marie Kragholm Skovsgaard Geograf; Aske Skovmand Bosselmann Adjunkt; Gitte Lyager Ryan Miljø & ressource management;Charlotte Detlif Erhvervscoach; Britta Glinvad Kristensen Aktivitetsmedarbejder ved Frederikshavn kommune; Bjørn Tving Stauning Fotograf; Otto og Elisabeth RasmussenLandmænd og butiksejere; Tyge Mortensen Højskoleforstander og fremtidsforsker; Sju G. Thorupselvstændig managementkonsulent; Tenna Helene Malberg Pensioneret kontorfuldmægtig; Signe Petersen Gartner; Casper Schmedes Gymnasieelev; Stine Schaksen Folkeskolelærer; Anne Kirstine Feilberg Lærer; Trine Ritz Andersson Ernæringsvejleder; Troels Grene Forretningsudvikler i en start-up; Louise Stisen Holm Studerende; Marianne Søholm Iversen Psykolog; Birgitte Jensen pensionist/ tidl. lærer; Anne Line Trøllund Nielsen Museumsformidler; Mia Andrea Petersen Studerende; Lasse Baaner Jurist; Frederikke Oldin Sprogpsykolog; Anne Sofie Pinstrup Jørgensen Barsel; Bettina Bach Boligsocial medarbejder; Lisbeth Flink Nielsen Lærer; Knud Anker Iversen Folkepensionist; Louise Zabel Webkoordinator; Lone Belling Forfatter, foredragsholder og konsulent; Natasha Sachiko Matsushima Carstens Projektleder Københavns kommune; Ulla Schønberg Sygeplejske; Thomas Malthesen Hiorth Landskabsforvalter; Anne Lise Ernstpensionist; Jenny Elisabeth Malberg Sygeplejerske; Christian Ege Seniorkonsulent; Frederik Roland Sandby Studerende; Rasmus Skov Larsen Miljø- og formidlingskonsulent; Ebbe Steen Hermansen Selvstændig skov - og Landskabsingeniør; Charlotte Kirstine Gunnarsen Fuldmægtig i Gældsstyrelsen; Anne Moloney permakulturdesigner og mindfulnessformidler; Birte ChristensenPensionist; Dorte Gustafsson pensioneret lærer; Malene Holmberg Brandt Familieplejer og selvstændig; Ole Dedenroth Højskoleforstander; Niels-Andrè Benn Førtidspensionist; Esben Pedersen pædagogmedhjælper; Trine Hald Degnbol Efterskoleelev; Frank Hansen Formand for Nyborg sportsfiskerforening; Malaika Thomsen Autoriseret Psykolog; Tina Kristensen Grafisk tekniker; Kirsten Gullmaj Nielsen Pensionist, tidligere lærer; Sten Hartung Sognepræst; Søren Brøndum Christensen Bredbåndskoordinator; Lene Dahl Underviser; Rebecca Kaagh NordboHøjskolelærer på Vestjylland Højskole; Camilla Nielsen-Englyst Konsulent; Lise Justesen Lektor; Karina Finch Schandorf Petersen Have- og Parkingeniør; Irene Schjødtz Bæksgaard Key Account Manager; Hester Callaghan Landmand; Dorthe Weiergang Forhenværende overlærer; Anders Hollen Nielsen Lærer; Karsten Dahl Pedersen Socialpædagog; Peter Johns Musiker; Caroline Diget Gymnasieelev; Armin Vauk Selvstændig; Kjeld Hansen Økologisk landmand og journalist; Marcel Bragt HF studerende; Pia Hansen Efterløn, tidligere socionom; Peter Velschow Bang-SeeIT-supporter; Rasmus Madsen Gymnasieelev; Philip Hahn-Petersen Naturrådgiver; Torben StruckPostarbejder; Erik Sørensen Flyoperatør; Dan Boding-Jensen Business manager; Gunner PoulsenLærer; Carina Keisen Bruhn Frisør; Casper Grane Social- og sundhedsassistent; Hans GrishaugePens. sekretariatsleder for Vartov/Grundtvigsk Forum; Poul Engholm Sygeplejerske; Gorm JensenMaskinmester/pensionist; Bjørn Simonsen Pelle Pensioneret elektrier; Mette Margrethe Sørensen Lærer; Niels Peter Hvillum Selvstændig; Maya Bjerrum Trinkjær Underviser;

 

Kampagnens politiske grundlag og målsætninger

__________________

Nedenfor følger forklaringer og begrundelser for de tre mål for kampagnen:

Mål 1: Gennemføre en grøn omstilling, som starter umiddelbart efter valget, og som sikrer, at det danske klimaaftryk halveres i 2030 og går i nul i 2040

Hvis vi skal nå Paris-aftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders global opvarmning skal de globale klimagas-udledninger gå i nul i 2050 eller kort derefter.

Studier af CONCITO og andre har estimeret det gennemsnitlige danskers klimaaftryk til 15-19 tons CO2-ækvivalenter om året. Estimaterne er så høje, fordi de inkluderer alle de udledninger, der er forbundet med en danskers livsstil og forbrug. Det er forskelligt fra FN systemets tal – som vi ofte hører henvist til, og som den danske regerings målsætninger baseres på – hvor et lands klimagas-udledninger baseres på den produktion, der finder sted inden for dets territorium. Og da en stor del af danskernes forbrug baseres på importerede varer, betyder det altså, at det danske klimaaftryk (produktion+import/international transport fratrukket eksport) er højere end de totale danske klimagas-udledninger som opgjort af FN.

Den nuværende danske regering lægger op til, at vore udledninger skal gå i nul i 2050 som opgjort efter FN-systemet. Det betyder, at vi i 2050 fortsat vil udgøre en stor belastning på andre landes CO2-budgetter – via vores import af varer. Og danske politikere har med dette mål ikke et klart incitament til at få nedbragt de voksende udledninger fra flytrafik.

Og det er grunden til vores mål om at sænke det danske klimaaftryk – så vi tæller det hele med. Vi ønsker en omstilling, som starter umiddelbart efter valget, og som sikrer, at vi rammer netto-nul omkring 2040, dvs. 10 år før resten af verden skal følge trop.

Og vi skal opnå dette netto-nul, hvor det positive klimaaftryk forbundet med opretholdelsen af vores samfund og levevis modsvares af optag af CO2, ved i videst muligt omfang at finde løsninger indenfor Danmarks grænser. Dvs. at vi skal rejse skov, stoppe dyrkningen af lavtliggende jorde, anvende træ frem for stål og beton i byggeri og investere i andre løsninger, som kan binde CO2 og dermed bidrage til et netto-nul. Dermed vil vi være et sandt foregangsland.

Selvom denne målsætning er ambitiøs, får den opbakning blandt førende klimaforskere. Vi kan kun opnå de nødvendige, store reduktioner ved at udvikle politik, som fokuserer på alle dele af samfundet. Vi må som samfund indlede med de “lette ton”, mens vi investerer kraftigt i de infrastrukturelle forandringer, der kan gøre det muligt at gå i nul om tyve år. Det vil kræve politikere, som indser og kommunikerer situationens alvor og går foran i en debat om, hvor de svære og hvor de nemme ton kan findes.

Op til folketingsvalget 2019 har vi valgt at bede alle folketingskandidater tage stilling til om de vil arbejde for følgende målsætning for klima ”At Danmark bliver CO2-neutralt senest i 2040, og at vi når mindst 70% reduktion i 2030. Folketinget bør beslutte ambitiøse og bindende klimamål hvert femte år, og tage ambitiøse skridt for at sikre en reduktion af klimabelastningen af danskernes forbrug.”

Vi har valgt denne anden formulering fordi debatten om klimamål i Danmark fortsat refererer til de danske klimagas-udledninger som opgjort af FN (fremfor klimaaftrykket).

Hvis vi reducerer med 2,5 millioner tons om året fra vores nuværende udledning på ca. 50 millioner tons om året startende i 2020, vil vi kunne holde os nogenlunde inden for rammen af dette CO2-budget. I så fald vil vi ramme 20 millioner tons ca. i 2030 (svarende til 70% reduktion fra basisår 1990) og opnå CO2-neutralitet ca. i 2040.” skiftes ud med dette “Hvis vi reducerer med 1,5 millioner tons om året fra vores nuværende udledning på ca. 35 millioner tons om året startende i 2020, vil vi kunne holde os nogenlunde inden for rammen af dette CO2-budget. I så fald vil vi ramme ca. 17 millioner tons ca. i 2030 (svarende til 70% reduktion fra basisår 1990) og opnå CO2-neutralitet ca. i 2040. Vi skal så også skære vores udledninger af andre drivhusgasser, fx metan, med samme hast.

Det er vigtigt holde sig for øje, at denne målsætning skal ses som et absolut minimum. Udover dette skal vi have fokus på at nedbringe klimabelastende forbrug herhjemme, også fordi det i sig selv vil gøre det nemmere for andre lande at opfylde deres klimamål som fastsat af FN (da der vil være en lavere efterspørgsel efter CO2-tung produktion). Og dertil skal vi investere massivt i at hjælpe og motivere andre lande til at opfylde deres klimamål. Vi er i sidste ende afhængig af at opnå et reelt globalt samarbejde for at nå klimamålene.

___________________

 

Mål 2: Sikre at natur udgør mindst en femtedel af Danmarks samlede areal

Hvor meget natur har vi i Danmark? Svaret på dét spørgsmål afhænger af hvad vi forstår ved ‘natur’. For Danmarks Statistik indbefatter det fx alle skove, også ensartede plantager (monokulturer), hvilket betyder, at omkring 25 % af Danmarks areal er ‘natur’ i deres statistik.

Vi mener ikke det giver mening at kalde produktionsskov, herunder plantager, for natur. Derfor anvender vi her en mere restriktiv definition, som omfatter heder, enge, moser, overdrev, strandenge, urørte skove, søer og vandløb, og ‘småbiotoper’, som dækker over levende hegn, diger, markskel og vandhuller.

Opgjort således har vi i dag i omegnen af 13 % natur i Danmark. Dette areal svarer omtrent til arealet med produktionsskove. Ligeledes udgør arealet der optages af byer, veje og infrastruktur også omkring en ottendedel af Danmarks areal,  mens landbrugsarealet optager hele 61% af det danske landareal, hvilket er noget højere end gennemsnittet i EU, som ligger i underkanten af 50%.

Områder med natur er overordentligt vigtige af flere årsager. Opretholdelsen af biodiversitet og som levesteder for de plante-, svampe-, dyrearter, som udgør den kritiske infrastruktur for alt liv på Jorden - inklusiv for os mennesker, afhænger af natur.

Vi har brug for flere og mere varierede naturarealer for at bremse den katastrofale nedgang i biodiversitet og udryddelse af arter (samt her), som pågår lige nu. Dertil kan en udvidelse af visse naturarealer, såsom lavtliggende enge, være med til at løse andre af vores miljøproblemer, såsom bidrage til øget kulstofbinding og mindsket udvaskning af næringsstoffer til vores søer, vandløb og indre farvande.

Endelig er en rig natur i sig selv en vigtig livskvalitet for langt de fleste mennesker, en rigdom som bidraget til glæde og mental såvel om fysisk sundhed for både børn og voksne.

Vi har derfor sat som mål, at naturarealet skal øges til minimum en femtedel af Danmarks samlede areal. En sådan forøgelse af naturarealet vil give mere plads til vores truede arter og vil være et vigtigt skridt for at vende tilbagegangen i artsbestande og biodiversitet. Dertil er det et mål, som er realiserbart inden for en kortere årrække fx ved en større jordreform, hvor de mest klimabelastende og dårlige landbrugsjorde tages ud af omdrift og hensættes til ekstensiv drift med græsning. Naturarealet kan også øges ved udtagning af skovarealer til urørt skov. Eller ved at tilbageføre tidligere afvandede fjorde og mosearealer til deres tilstand før afvandingen fandt sted. Sådanne tiltag vil også bidrage til opfyldelsen af mål 1 om klima.

___________________

 

Mål 3: Beskytte vores drikkevand, folkesundhed og miljø ved at påbegynde en total udfasning af sprøjtegifte

Udfasning af sprøjtegifte er vigtigt. Både fordi Danmarks drikkevandsreserver ultimativt afhænger af en reduktion af forureningen, og fordi naturen og miljøet i Danmark i forvejen er presset af et intensivt landbrug, som optager næsten to tredjedele af landarealet.

Senest har en politisk aftale udtaget ca. 22.000 hektar jord som sprøjtefri. Det svarer til under 1 %. af det samlede landbrugsareal. Men mens en målrettet udfasning af sprøjtemidler i områder nær drikkevandsboringer er et vigtigt bidrag til at sikre rent drikkevand, er problemerne med pesticidrester i fødevarer samt de miljø- og naturmæssige konsekvenser langt fra løst af denne aftale. Derfor skal vi fortsætte arbejdet for en mere ambitiøs indsats.

Hovedproblemet med anvendelsen af sprøjtegifte - foruden at de er sundhedsskadelige for mennesker - er, at det har en række negative sideeffekter for vores økosystemer. Således rammer en meget stor del af de pesticider, som dagligt sprøjtes på danske marker ved siden af de skadevoldere, man ønsker at bekæmpe. I stedet spredes giftene til omkringliggende vandløb, markskel og i selve jorden. Pesticider er skabt til at slå skadevoldere ihjel, og derfor har spredningen af dem konsekvenser for en række andre organismer. Dermed er den store udbredelse problematisk for økosystemer og mennesker.

Biernes massedød er et oplagt eksempel på, hvordan pesticiderne har en stribe sideeffekter, som vi først er ved at forstå. Selvom der fortsat er usikkerhed, så viser det sig efterhånden, at mistanken kan bekræftes: den massive uddøen af bier og andre insekter verden over skyldes i stort omfang netop den udbredte anvendelse af pesticider.

Vi har derfor som mål, at vi bør påbegynde en total udfasning af sprøjtegifte. Dermed foreslår vi ikke, at Danmark indenfor den kommende valgperiode skal forbyde brug af alle sprøjtegifte. Derimod foreslår vi, at der indenfor den kommende valgperiode skal lægges en konkret plan for, hvordan dansk landbrug kan omstilles til sprøjtefrit landbrug. En sådan omlægning vil have både positive og negative økonomiske konsekvenser, men bør under alle omstændigheder tilrettelægges i samarbejde med landbruget selv, så omstillingen tager hensyn til de, der i særlig grad vil blive ramt af den.

 

Kontakt

 

Kontakt os på:
info@saaerdet.nu

Pressehenvendelser:
presse@saaerdet.nu